Glostruphoej 1048

Ugebreve

uge 20, 2025

Generalforsamling

Vi har lige overstået endnu en generalforsamling, og vi kan i bestyrelsen glæde os over at det var
en god generalforsamling, som blev afviklet på en rigtig god måde.
På generalforsamlingen blev der skiftet lidt ud i bestyrelsen. Således kan vi sige velkommen til
Dennis Pinto og Kim Rømer, som kom ind i bestyrelsen. Desværre valgte Kirsten at trække sig fra
bestyrelsen. Vi vil gerne takke Kirstens indsats i bestyrelsen, det var værdsat.
Der blev på generalforsamlingen vedtaget 2 emner.

Vaskerum, betaling

Det ene er at vi skal have installeret et betalings- og bookingsystem i vores vaskeri. Det er et
anlæg som vi lejer af Miele. Anlægget er bestilt og Miele har bekræftet ordren. Tidsplan for
installation er stadig ukendt. Men for den enkelte beboer vil det betyde, at vi får et vaskekort, som
der kan tankes penge på med et betalingskort. Samtidig vil man via Mieles app booke tid i
vaskeriet. Der vil komme mere information, når vi kender den endelige tidsplan.

TV/internet udbyder

Det andet der blev vedtaget var at skifte tv/internet leverandør til Norlys. Denne ordre er også
blevet sent. Vi får i forbindelse med det skifte opgraderet vores antenneanlæg, så vi kan få op til
1000 mbit internet. Der er en p.t. ukendt opsigelse på vores YouSee lige nu, men vi antager at den
er 1 år. Så det kommer nok til at gå lidt tid før skiftet sker. Men igen vender vi tilbage når det er
mere information om dette.

Vedligeholdesesplan

Bestyrelsen har også sat gang i at få lavet en vedligeholdelsesplan hos Make. De kommer allerede
i maj og besigtiger vores ejendomme. Der blev i den forbindelse sendt et brev ud på mail til
beboere, hvor vi har deres mail. Den opfordrer til at i sender oplysninger hvis i har noget i føler der
skal tages med. Samtidig leder vi efter beboere, hvor vi kan besigtige deres lejlighed, vi skal bruge
ca. 6 hvis det er muligt. I må meget gerne skrive til E/F Glostruphøj III hvis vi kan se jeres lejlighed.

Vandforbrug

Endnu en gang vil vi gøre opmærksom på, at der stadig er et meget stort vandforbrug på begge
bygninger. Bestyrelsen opfordrer til at se efter om der er et toilet der løber, da dette kan være den
sandsynlige grund, da der er tale om et konstant vandforbrug 24 timer i døgnet.
Som vi også nævnte på generalforsamlingen, vil skiftet af taget på Stadionvej blive skubbet et par
uger grundet sommerferien. Det gode er, at vi får vores haver lidt længere, før de bliver fyldt med
stilladser.

Free Joomla templates by Ltheme