![]()
REFERAT EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
År 2023, tirsdag den 24. januar 18.00 afholdtes ekstraordinær generalforsamling i E/F Glostruphøj III. Generalforsamlingen afholdtes på Stadionvej 43, fælleslokalerne i kælderen.
Antal deltager: 18 lejligheder inklusiv fuldmagter, generalforsamlingen var dermed beslutningsdygtig
Endvidere deltog: Advokat Leo Støchkel, fra advokatfirmaet VES Advokater A/S samt Susi Larsen, ejd. adm. hos samme.
Den ekstraordinære generalforsamling havde følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2 Anden afstemning om vedtægtsændring forslået af Jørgen Elmo Jensen.
5. Forhøjelse af antennebidrag.
4: Eventuelt.
Ad punkt 1: Valg af dirigent.
Til dirigent valgtes Leo Støchkel.
Som stemmetællere udpegedes Peter Kristiansen, Ove Gedde og Bo Jensen.
Ad punkt 2: Anden afstemning om vedtægtsændring.
Jørgen Elmo Jensen gennemgik forslaget, vedtægternes § 11 vedr. udlejning udgår og aflyses i tingbogen. Forslaget blev diskuteret og herefter blev forslaget sat til afstemning. Efter forslag fra en ejer blev forsamlingen enige om at foretage en "vejledende afstemning ved håndsoprækning. Ingen ønskede skriftlig afstemning.
16 stemte ja til forslaget
2 stemte nej til forslaget
Forslaget blev vedtaget, vedtægternes § 11 vedr. udlejning udgår og aflyses i tingbogen.
Ad punkt 3: Forhøjelse af antennebidrag.
Bo Jensen oplyste, at bestyrelsen arbejder på at undersøge muligheden for at melde sig ud af YouSee
Der var flere som bad om en tidsfrist på svar fra bestyrelsen, Bo Jensen oplyste at bestyrelsen var klar med et svar inden sommer.
Der var flere spørgsmål om underskuddet på antenneregnskabet, det blev oplyst at forhøjelsen kun delvis dækker prisstigninger fra YouSee og at antenneregnskabets underskud derfor bliver større.
Forhøjelse på kr. 50,00 blev diskuteret og sat til afstemning med håndsoprækning jævnfør ad. punkt 2.
17 stemte ja til forslaget 1 undlod at stemme
Forslaget blev vedtaget.
Ad punkt 4: Eventuelt.
En beboer gav udtryk for bekymring over, at ikke alle i bestyrelsen arbejder med, at der er tilstrækkelige midler til vedligehold og at det kan føre til manglende likviditet. Evt. bestyrelsesansvar blev nævnt.
Det blev oplyst, at ved generalforsamling 13/12 2022 blev forslaget om en stigning på 10% forhøjelse nedstemt.
Der blev rejst kritik af administrator og bestyrelsen med opfordring til at "stramme op", da der var konstateret fejl i både generalforsamlings indkaldelser og referater og tinglysning af tidligere vedtægtsændring.
Der var flere som kommenterede, at ejendomsfirmaet Fluxx ikke var at se på ejendommen og der manglede trappevask.
Der var flere som oplyste, at der var forholdsvis mange ubrugte cykler på ejendomme. Det blev besluttet at sætte sedler på alle cykler og efter 1 måned fjerne cykler hvor ejer ikke har fjernet sedlen.
En beboer påpegede at det ofte er sket, at personer, der intet har med foreningen at gøre, bevæger sig rundt på og i foreningens arealer. Flere bekræftede dette. Det blev foreslået, at der opsattes advarsel til beboerne om at holde øje (på opslagstavlerne i opgange).
Leo Støchkel afsluttede generalforsamlingen
Mødet hævet kl. 19.00.
Referent: Administrator
Allonge til referat:
Vedr: punkt 4. under Eventuelt
Dele af bestyrelsen har følt behov for at knytte en kommentar til dette punkt
I den anledning blev der bl.a. henvist (efter nogle spørgsmål, der bl.a. fejlagtigt mixede antenneforeningen/EF regnskab sammen), til regnskabet 2021/22! - (og ex referat: Kan her læses at der er et indestående med 2.996.233 DKK. pr. pågældende dag!).
Vh
Bestyrelsen


