INDKALDELSE TIL EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
i Ejerforeningen Glostruphøj III
Under henvisning til § 4 i normalvedtægten indkalder jeg herved på bestyrelsens vegne til ekstraordinær generalforsamling, der afholdes på adressen:
Stadionvej 43 (fælleslokalerne i kælderen)
2600 Glostrup
mandag den 8. januar 2024 kl. 17.30.
Den ekstraordinære generalforsamlingen har følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Anden afstemning om vedtægtsændring forslået af Jørgen Elmo Jensen.
3. Eventuelt.
Ad dagsordenens pkt. 2 - vedtægtsændring.
Anden afstemning om vedtægtsændring. Nugældende vedtægter udgår og erstattes af den nye normalvedtægt for ejerlejligheder.
Ændringsforslag: Sikkerhedsstillelsen skal stadigvæk udgøre kr. 46.000 og ikke 50.000 som det fremgår af normalvedtægten.
Normalvedtægtens § 31 tilrettes i overensstemmelse hermed.
Ændringsforslag: Under henvisning til normalvedtægtens § 4 stk. 1.nr. 1 ændres afstemningsreglerne for så vidt angår valg til bestyrelsen incl. formand, således at hver lejlighed har 1 stemme uanset fordelingstal.
Regnskabet løber for 1/6 2023 til 31/12 2023 og herefter 1/1 til 31/12.
På generalforsamling 23/11 2023 blev det besluttet at regnskabsåret løber for 1/6 2023 til 31/12 2024 og herefter 1 /1 til 31 /12. Det er ikke lovligt at have et årsregnskabs på 19 måneder iflg. årsregnskabsloven § 15 derfor er forslaget ændret.
Da der er tale om en vedtægtsændring, kræver det en vedtagelse med den majoritet, der er angivet i normalvedtægtens § 1 stk. 4, det vil sige at 2/3 af samtlige medlemmer skal stemme for.
Forslaget blev på den ordinære generalforsamling den 23/11 2023 vedtaget uden den majoritet, der er angivet i normalvedtægt§ 1 stk.4. Da der ikke var fremmødt mere end 20 stemmeberettige de, skal der afholdes en ekstraordinær generalforsamling og på denne generalforsamling kan forslaget, uanset antallet af fremmødte, vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer efter antal og fordelingstal.
Såfremt De måtte være forhindret i at deltage i den ekstraordinære generalforsamlingen, kan De benytte vedlagte fuldmagt.
Med venlig hilsen
Martin Stensgård, advokat


